Skil dig ud fra mængden med utraditionelle reklameartikler

Når man køber reklameartikler, ønsker man typisk at skabe noget synlighed og opmærksomhed omkring sit brand, samtidig med at brugeren får en meningsfuld ting, som de kan bruge i dagligdags situationer. Dette kan gøres med helt klassiske typer af reklameartikler, som nøgleringe, keyhangers og kuglepenne, eller man kan forsøge at tænke utraditionelt, så modtageren får en sjovere oplevelse ved brug af reklameartiklen. Der er flere fordele ved at bruge kreative reklameartikler. Dels kan man opnå et friskt eller skævt pust til et ellers ”tørt” brand, og dels vil en sjov reklameartikel utvivlsomt få modtageren til at dele denne med sine venner eller fortælle vidt og bredt om virksomhedens fortræffeligheder. I denne artikel giver vi nogle bud på sjove reklameartikler, der ikke går på kompromis med det vigtigste – nemlig at skabe synlighed i gadebilledet og opmærksomhed omkring giveren.

Gennemsigtige paraplyer

Paraplyer fås i alskens farver og modeller. I et land som Danmark, der er præget af et vådt og blæsende klima, er paraplyer allemandseje. Paraplyer, der er gennemsigtige med virksomhedens budskab enten skrevet på skaftet eller over plastikken, giver en sjov oplevelse til bæreren. Som et tvist kan man skrive sit budskab og logo med en speciel farve, der lyser i mørket. Derved får man ikke kun synlighed, når det er lyst, men også når det er mørkt.

Kaffekopper, der skifter farve

Mange mennesker har en yndlingskop, som de foretrækker at drikke kaffe af. Ofte er denne placeret på kontoret, hvor mange mennesker dagligt ser den. En kaffekop, kan laves i et materiale, så den skifter farve afhængigt af kaffens temperatur. En blå farve indikerer kold kaffe, imens en rød farve viser at kaffen er varm. En kaffekop, der skifter farve med jeres logo og budskab skrevet over, har også den fordel, at modtageren aldrig mere behøver at drikke kold kaffe, da koppen nu indikerer temperaturen.

Som et ekstra tvist på ovenstående, så kan man lave kaffekopper, hvor en del af trykket først dukker op, når koppen har nået en vis temperatur. Dette er en gimmick, som man kan lave meget sjov med.

Nøgleringe, der er mere end det

De reklamenøgleringe, der produceres flest af i Danmark, er ganske almindelige med enten en vedhæftning i metal, læder eller gummi, der viser virksomhedens logo og kontaktoplysninger. Mange vælger også en lidt mere ”kreativ” model, hvor der er vedhæftet en vognpolet, som man kan bruge til indkøbsvognen, når man er ude at handle. Nøgleringe er dog mere end det. Hos Creatrix, der er et kreativt reklameartikelbureau, kan du få nøgleringe med oplukkere, lommelygter, målebånd og meget mere. Nøgleringe med en lidt utraditionel vedhæftning kan tilpasses målgruppen, så en virksomhed, der sælger fiskegrej, kan have en lille kniv vedhæftet nøgleringen, imens en virksomhed, hvis kernesegment er kontoransatte, kan have en USB-stik vedhæftet. Mulighederne er uendelige og kun kreativiteten sætter grænser.

Har du forslag til flere utraditionelle reklameartikler, så er du velkommen til at dele dem med vores læsere herunder. Måske kan du inspirere andre?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *